De “ Blå Zoners hemmelighed “

Fem steder lever folk længere og bedre end alle andre – her er deres hemmeligheder

Områderne bliver kaldt blue zones, eller ’blå zoner’, efter italienske Gianni Pes og belgiske Michel Poulains optegnelser på det sardinske landkort i første halvdel af 00’erne.

Dengang indkredsede de bjergområdet Barbagia på Sardinien som den første blue zone.

Siden er fire andre zoner kommet til på tværs af kontinenterne: De japanske Okinawa-øer, den californiske landsby Loma Linda, halvøen Nicoya i Costa Rica og den græske ø Ikaria.

Her fylder indbyggerne oftere 100 år og er som hovedregel rørige langt ind i deres alderdom.

Samtidig kan de prale af en høj livsglæde og en lav forekomst af livsstilssygdomme

Blå zoner er et koncept der benyttes til at identificere et demografisk og/eller geografisk område i verden, hvor mennesker lever målbart længere liv.

Konceptet udgår fra et demografisk værk forfattet af Gianni Pes og Michel Poulain,^[1] der identificer Sardiniens Nuoro provins som regionen med den højeste koncentration af mandlige hundredårige. Under udarbejdelsen af værket fokuserede de to forfattere på en gruppe af landsbyer med den højeste livslængde; de tegnede koncentriske blå cirkler på landkortet, og begyndte at referere til området i cirklen som den blå zone. Dan Buettner har identificeret områder med høj livslængde i Okinawa i Japan, Sardinien i Italien, Nicoya i Costa Rica, Ikaria i Grækenland og blandt Syvende Dags Adventister i Loma Linda i Californien, og giver en forklaring baseret på empiriske data samt førstehånds observationer på, hvorfor disse befolkningsgrupper lever sundere og længere liv.