I de seneste århundreder er den gennemsnitlige levealder for mænd og kvinder blevet væsentligt forhøjet. I begyndelsen af 1800-tallet var den gennemsnitlige levealder omkring 40 år og i dag er den gennemsnitlige levealder 80 år i Danmark. Før i tiden var der ikke den samme lægehjælp til rådighed som i dag, og mange mennesker fik ikke den rette næring, hvis de overhovedet fik særlig meget at spise. I dag har vi helt andre problemer, og i stedet for at kæmpe imod sult og manglende lægehjælp, kæmper vi nu imod en masse livsstilssygdomme, fordi folk i stedet for spiser, ryger, drikker og/eller motionerer for lidt Livsstilssygdomme som fedme, diabetes, KOL, stress og meget andet. Det giver folk en dårligere livskvalitet og stjæler mange gode år fra dem. Der er dog masser af ting, man selv kan gøre for at forhøje sin livskvalitet og leve længere. Små ændringer i hverdagen kan gøre den store forskel for ens helbred og levealder. Her får du 100 tips; Nogle af dem genkender du måske, imens at andre overrasker dig.
Gåture
Gå masser af ture. Gåture er godt for kredsløbet, vægten og sindet.
Få sved på panden
Vi får løbende af vide, at vi skal motionere mindst 30 minutter om dagen for at mindske risikoen for de førstnævnte livsstilssygdomme. Et dansk studie fra 2012 viser dog, at der er væsentlig bedre helbredsfordele, hvis man træner intenst i kortere tid i forhold til træne ved lav intensitet i længere tid.
Begynd at løbe
Et andet dansk studie fra 2012 viser, at det er sundt at løbe. Så sundt, at det folk der løber moderat lever 5-6 år længere end folk, der ikke løber. Modsat viser et studie fra Californien dog også, at gevinsten ved de ekstra år forsvinder, hvis man løber mere end 30 km om ugen eller mere end 5 dage om ugen.
Grin mere
Når man griner, udløser hjernen lykkehormonet dopamin. Det gør dig altså gladere, øger din motivation og dit velvære.
Vær glad
Det lyder banalt, men er man glad, så trives sind og krop. Undersøgelser viser nemlig at glade mennesker har en tendens til at leve længere end knap så glade mennesker. Så smil og vær glad
Vær stolt af din alder
Er du én af dem, der ikke fejrer fødselsdag, eller hader at tale om din alder? Så burde du begynde at gøre det. En undersøgelse viser at voksne, der er positive i forhold til deres alder og ikke er bange for at fejre den lever op til 7 år længere.
Spis masser af nødder
Undersøgelser viser, at folk der spiser mange nødder får flere sunde fedtstyrer der er gode for kredsløbet, og så har de et lavere BMI også.
Drop vitaminerne
Drop vitaminpillen og spis i stedet en varieret kost. En dansk undersøgelse viser nemlig, at folk der tager vitaminpiller lever kortere tid, end folk der ikke tager vitaminpiller.
Drik to genstande dagligt
Er du mand, så kan du med god samvittighed godt drikke to genstande dagligt, og er du kvinde kan du drikke én genstand dagligt.
Et forskningsprojekt, som Statens Institut for Folkesundhed færdiggjorde i 2013, viser at et moderat forbrug af alkoholiske drikke mindsker risikoen for at få især sukkersyge og blodpropper i hjertet.
Spis fisk to gange om ugen
Dette råd er velkendt og hørt fra sundhedsstyrelsen. Ikke desto mindre skal det med, da det er et godt råd. Spis fisk to gange om ugen og få en masse gode og sunde omega 3 og 6 fedtsyrer. Forskning fra Harvard viser at folk der har omega 3 fedtsyrer i kroppen lever op til 2,2 år længere end folk der ikke har omega 3 fedtsyrer i kroppen.
Spis kål
Broccoli, Blomkål og lignende grøntsager er ikke blot fyldt med fibre. De er også fyldt med masser af gode vitaminer og forskning fra USA har vist, at folk der spiser broccoli har en tendens til at leve lidt længere.
Kom ikke frugten i køleskabet
Kommer du frugten i køleskabet så forsvinder mange af de gode og sunde næringsstoffer og vitaminer.
Drik masser af æblejuice
Ifølge Journal of Alzheimer Disease, så reducerer to glas æblejuice om dagen risikoen for demens.
Skyl frugt og grøntsager
Især importeret frugt og grøntsager kan indeholde bakterier og virusser, da de enten kan være blevet skyllet i beskidt vand, hvor de kommer fra, eller de personer, der har plukket og høstet dem har dårlig håndhygiejne. Flere og flere er blevet syge de sidste par år, og derfor er det vigtigt for ens helbred at skylle frugt og grøntsager godt.
Kog frosne hindbær
Især frosne hindbær er de senere par år blevet kædet sammen med Novovirus, der kan være fatalt for ældre mennesker, og kan give én en masse sygedage som minimum. Derfor anbefales det at koge frosne hindbær i minimum et minut, før de anvendes.
Kog babymajs og sukkerærter
Også babymajs og sukkerærter er hyppigt inficeret med bakterier og virus, og mange nyder dem som snack, men man bør give dem et kort opkog på et minut, før man spiser dem.
Tyg maden mange gange
Jo mere du tygger din mad, jo nemmere har din krop ved at optage næringen og vitaminerne fra maden. Samtidig nedsætter det risikoen for reflux, og tilmed også risikoen for overspisning.
Vask hænder
Vi hører det igen og igen. God håndhygiejne kan nedsætte en masse smittefarer i hverdagen. Vi bliver mindre forkølede og risikoen for at få sig en gang omgangssyge daler også. Fordi håndvask og sygdom hænger så meget sammen, så har man også en større risiko for at dø tidligt, hvis man ikke har en god håndhygiejne og derfor kan blive smittet af nogle grumme sygdomme.
Vask også hænder FØR du går på toilettet
Du får mange bakterier på hænderne i løbet af en dag, så for ikke at overføre nogle bakterier til resten af kroppen, når du går på toilettet, er det en god idé at vaske hænder både før og efter toiletbesøg.
Hold dig ikke
Når du skal på toilettet, skal du på toilettet. Det er usundt at holde sig, og man kan faktisk få blærebetændelse, hvis man holder sig for ofte i for lang tid.
Plej dig selv
Glem ikke dig selv, selvom du får børn eller har travlt i hverdagen. Det er vigtigt at pleje sig selv og tage sig tid til sig selv. Gør det du elsker uanset om det er en dag på sofaen, en tur til frisør, massør eller andet i ny og næ.
Hold ferie
I forlængelse af sidste tip, så er det vigtigt at tage på ferie en gang imellem og få koblet helt af. Et studie fra Framingham Heart Study har vist at folk, der løbende får holdt ferie, lever længere.
Drop fastfood
Gå i køkkenet og lav din mad fra bunden. Undersøgelser viser, at folk der står i køkkenet og laver sin mad mindst fem gange om ugen lever længere, end folk der køber fastfood ofte.
Drop Kødet
Ifølge et studie fra 2013 har vegetarer en 12 pct. lavere risiko for at dø en for tidlig død i forhold til folk, der spiser kød. Undersøgelsen blev lavet af JAMA internal Medicine Study og inkluderede ikke mindre end 73 308 mennesker.
Spis ikke for meget rødt kød
Hvis du ikke kan undvære kødet, så spis mest fisk og kylling. Forskning har i de senere år har fundet en sammenhæng imellem et højt indtag af rødt kød og forekomsten af tarmkræft. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at man højst spiser 500 gram rødt kød om ugen
Pas på med stegning og grill
Når vi steger kød dannes der såkaldte mutagene stoffer, der kan være kræftfremkaldende. Jo mere branket kødet er, des flere mutagen stoffer findes der i kødet. Den mest optimale tilberedning af kødet er i mikroovn eller ved kogning.
Husk emhætten
Når du endelig steger kød, er det også vigtigt at tænde for emhætten, da stegeosen også kan indeholde mutagene stoffer.
Bliv gift
Et studie fra Duke University Medical Center i 2012 har vist, at singler der aldrig har været gift har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at dø tidligt, i forhold til folk der har haft et stabil ægteskab igennem længere tid.
Stop skænderierne
Det handler dog ikke blot om at være gift. Folk der skændes ofte i deres ægteskab er ikke nær så glade, og det skader deres helbred på længere sigt.
Bliv skilt, hvis det ikke fungerer
Er der for mange skænderier, og er man generelt ulykkelig i sit ægteskab, så er det bedre at lade sig skille for sit helbreds skyld.
Stift familie: Men kun to børn
Får du præcis to børn, ikke flere og ikke færre, så har en stor undersøgelse af 1,5 million mennesker vist, at du nedsætter risikoen (både mor og far) for at blive alkoholiker og for at få hjerteproblemer og kræft.
Er du mand, så ønsk en datter
Et polsk studie fra 2006 viser, at mænd der får døtre lever i gennemsnit 74 uger længere end mænd der får sønner.
Kvit smøgerne
Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste, at smøgerne bør droppes, hvis man vil øge chancen for et langt og sundt liv. Rygning øger risikoen for KOL, hjerte-karsygdomme, kræft og meget andet, og det siges at rygning gerne stjæler 10 år af ens liv.
Drik kaffe
Drikker du 4 kopper kaffe om dagen eller derunder, så kan kaffe øge din alder. Kaffe har nemlig vist sig at nedsætte risikoen for at udvikle diabetes og depression. Kaffe er nemlig fyldt med gode antioxidanter.
Ligesom ved mange andre ting handler det om at drikke kaffe moderat, for overstiger man 4 kopper kaffe om dagen, har et studie udgivet i journal Mayo Clinic Proceedings vist at man har en 21 pct. højere risiko for at dø tidligere end dem, der drikker moderat.
Drik sort eller grøn te
Ifølge et japansk studie af mere end 40.500 japanere er sort eller grøn te godt for dit hjerte. Studiet viste at kvinder der drak mere end 5 kopper te om dagen har den laveste risiko for at dø af hjerteanfald. 1-2 kopper om dagen skulle dog være rigeligt til at give sundhedsmæssige fordele, og den bedste te er den helt friske af slagsen, du finder i specialbutikkerne.
Drop sodavand (også lightprodukterne)
Forskere fra Boston har fundet ud af, at hvis du drikker blot én sodavand om dagen i gennemsnit ,fordobler du din risiko for at få for højt blodtryk, have svingende blodsukkerniveau og få for meget fedt omkring maven blandt mange andre ulemper.
Spis havregrød til morgenmad
Havregrød er ikke blot sundt. Det mætter godt og en undersøgelse fra USA har vist, at folk der spiser havregrød til morgenmad indtager 30 pct. færre kalorier til frokost end folk, der spiser cornflakes. Det nedsætter risikoen for overvægt, og det holder dit blodsukker stabilt.
Spis kostfibre
Danskerne spiser generelt alt for få kostfibre. Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri spiser danskerne kun omkring 20 g kostfibre dagligt. Vi bør spise mellem 25 og 35 g kostfibre dagligt, da det nedsætter risikoen for at få hjertekar-sygdomme og udvikle type 2 diabetes. Du finder kostfibre i grove kornprodukter og grove grøntsager.
Spis brune ris og fuldkornspasta
Fuldkorn er sundt og der er en masse kostfibre i fuldkornsprodukter, som vi lige har nævnt er godt for dit helbred. Vælg brune ris frem for hvide og vælg fuldkornspasta frem for almindelige hvid pasta.’
Spis mørk chokolade
Flere undersøgelser igennem årene har vist at mørk chokolade er godt for dit hjerte og blodtryk. Det er dog ikke en undskyldning for at spise løs af mørk chokolade. Et enkelt stykke om dagen er dog godt.
Skær ned på sukkeret
Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, men sukker er tomme kalorier, der kan øge din vægt og øger din risiko for at få sukkersyge. Alt sammen noget som stjæler livskvalitet og forkorter din levealder.
Sluk TVet mens i spiser
Ser du TV, mens du spiser, så spiser du flere kalorier, end du gør, hvis du sidder ved spisebordet. Det øger risikoen for overvægt.
Skift salt ud med urter
Danskere kommer generelt alt for meget salt på maden, og et for højt saltindtag øger blandt andet risikoen for højt blodtryk. Brug friske urter til at krydre maden i stedet for. Anbefalingen lyder på at spise maks. 5 gram salt om dagen.
Pas godt på dine tænder
Ja, det lyder måske underligt, men god mundhygiejne skulle faktisk reducere risikoen for demens og hjertekar-sygdomme har et studie fra California University vist.
Få gang i lagengymnastikken
Et studie offentliggjort i American Journal of Cardiology fra 2010 har vist, at mænd der har sex en gang om måneden eller mindre har hele 45 pct. højere risiko for at få hjerteproblemer i forhold til de mænd, der har sex to-tre gange om ugen.
Lig i ske med kæresten
At ligge i ske med sin kæreste, mand/kone udskiller en masse lykkehormoner. Det er med til at sænke blodtrykket.
Få masser af søvn
Sover du under 6 timer om dagen, så øger du risikoen for en masse sygdomme, der kan nedsætte ikke blot din livskvalitet men også din levealder.
Gå i seng en time før
For at få den søvn, som mange desværre ikke får, så er det en god i det at gå i seng en time før, så du på den måde kan få mere end 6 timers søvn.
Sov heller ikke FOR meget
Ja, det er ikke nemt. Man skal gerne få mindst 6 timers søvn dagligt, men sover man får meget er den også gal. Sover du mere end 9 timer dagligt, så viser et nyligt studie, at du har 30 pct. større risiko for at dø tidligere end folk der sover 7-8 timer dagligt.
Få et kæledyr
Der er mange gode grunde til at få sig et kæledyr. De er godt selskab og gør én i godt humør, og har man en hund, så får man ofte mere motion end andre. Faktisk viser et studie udgivet i Journal of Vascular and Interventional Neurology, at hvis man ejer en kat, har man næsten en tredjedel lavere risiko for at få et slagtilfælde. Et andet studie viser at folk der har en hund, håndterer stress langt bedre end folk, der ikke har hund.
Få venner på arbejdspladsen
Folk der er gode venner med deres kollegaer og hygger sig på deres arbejdsplads, har det generelt bedre, end folk der holder sig for sig selv. Faktisk har de en større tendens til at dø tidligere end deres sociale kollegaer.
Hold dig i gang
Mange mennesker glæder sig til at gå på pension, så de kan slappe af og nyde deres otium. Det har dog vist sig, at de folk, der lever længst og er glade, er dem som holder sig i gang og bliver ved med at arbejde (i hvert fald på deltid).
Hold motionen ved lige
Præcis som ved førnævnte råd om at blive lidt på arbejdsmarkedet efter at have ramt pensionsalderen, er det også godt fortsat at holde sig i gang ved at motionere og svømme. Det har masser af sundhedsmæssige og sociale fordele.
Bliv millionær
Det er måske nemmere sagt end gjort, men undersøgelser viser, at folk der har mange penge har en tendens til at leve længere.
Gennemgå din livsstil
Se på hvilke dårlige vaner du har tillagt dig igennem årene, som du ved, ikke er godt for dit helbred og ændr dem. Start i dag.
Tag en lang uddannelse
En rapport fra 2012 udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at akademikere lever ca. 7 år længere end den ufaglærte, så der er god grund til at få dine børn til at blive lidt længere i skole. Man mener, at det hænger sammen med at højtuddannede ofte har mindre fysisk hårde job, har mere fokus på sundhed og generelt har et øget overskud i hverdagen.
Sid ikke for meget ned
I dag bruger vi mange timer på sofaen foran fjernsynet, og mange job foregår siddende. Det er dog ikke sundt at være så inaktiv i så lang tid, og et studie fra USA viser, at hvis du sidder ned i mindre end tre timer dagligt, kan du tilføje op til 2 år til din levealder.
Vær optimistisk
Folk der er positive og har en optimistisk holdning til livet er generelt gladere, men de har også en tendens til at leve længere.
Dyrk Yoga
Yoga er kendt for at være afstressende, og alene af den grund, burde du overveje yoga. Stress er en af nutidens livsstilssygdomme, så hvis du kan undgå at blive stresset, øger du din livskvalitet og måske også din levealder.
Sluk TVét
For hver time du ser TV mister du 22 minutter af dit liv, har en Australsk undersøgelse fra 2012 vist!
Smil
Ligesom med latter, så har det at smile også en positiv effekt på dit humør og dit velbefindende.
Gå til fitness eller løb en tur
Man har i mange år vist at motion er godt for ens helbred. Både på kort og lang sigt. Etnverdensomspændende undersøgelse viser at folk der dyrker motion 150 minutter pr. uge lever op til 4 år længere, end folk der aldrig dyrker motion.
Stå på et ben hver morgen
Det lyder måske underligt, men står du på et ben hver morgen, mens du tager tøj på og gør dig klar, så træner du balancen, mavemusklerne og ryggen. Alt sammen noget, der styrker din krop og velvære på længere sigt.
Tag trappen
Drop elevatoren og tag trappen. Det er godt for dit helbred, din vægt og potentielt derfor også din levealder.
Sov til middag
En undersøgelse af beboerne på øen Ikaria har vist, at de lever længere end andre og oftere bliver 100 år gamle end andre. Man har forsøgt at sammenligne deres livsstil med andre, og et særtegn er, at de alle holder siesta, hvor de ofte sover og slapper af. Hvis den holder, så burde en morfar på sofaen være godt for dit helbred og din levealder.
Hold dig fra at spille Amerikansk Fodbold
Et amerikansk studie fra 2012 har vist, at professionelle fodboldspiller har op til fire gange større chance for at dø af Alzheimers end andre. Man mener, at det kan skyldes de hovedskader de ofte får, og man kan endda se en forskel fra hvilken position en spiller indtager.’
BMI mellem 25-29.9
Det lyder måske tosset, eftersom et BMI under 25 er kategoriseret som normalvægtig, men nye undersøgelser viser, at folk der er lettere overvægtige rent faktisk lever længere end både dem der er kategoriseret som fede men også dem som er kategoriseret som normalvægtige.
Vind en nobelpris
Undersøgelser har vist, at folk der har vundet en nobelpris i gennemsnit lever 1-2 år længere, end andre. Det er heller ikke nok at være nomineret. Det gælder kun dem, der rent faktisk har vundet en nobelpris.
Nedsæt din hvilepuls
Et dansk studie fra 2013 har vist, at folk med en lav hvilepuls lever væsentligt længere end folk med høj hvilepuls. Folk med høj hvilepuls lider oftere af for højt blodtryk og levere derfor også i gennemsnit kortere end folk med lav hvilepuls. Man kan sænke sin hvilepuls ved motion med høj intensitet.
Tro på dig selv og dit helbred
Hvis du selv tror på, at du har et godt helbred uagtet din reelle helbredstilstand, så har forskere fundet ud af, at du rent faktisk også lever længere, end hvis du ikke synes dit helbred er så godt. Det er med andre ord godt og sundt at se lyst på tingene og tro på det bedste.
Sæt ikke dine børn i skole for tidligt
En undersøgelse fra 2009 har fundet en sammenhæng imellem levealder og hvor tidligt, børn starter i skole. Undersøgelsen viste, at børn der starter i skole hvis de er yngre end 6 år gamle lever kortere end børn der starter, når de er 6 år eller ældre!
Tænk på døden
Folk der er bevidste om døden tænker mere over den måde, de lever på. Det fører oftere til, at folk dropper dårlige vaner og forbedrer deres livsstil i håbet om et længere liv. Det ses ofte når overvægtige begynder at få livsstilsrelaterede sygdomme og bliver konfronteret med risikoen for at dø for tidligt. Der begynder folk som oftest at ændre livsstil, men det ville være bedst at være bevidst om ens livsstil allerede inden, det er gået galt.
Vælg dit job med omhu
Nogle job er ganske enkelt farligere end andre både fysisk og psykisk. I Danmark er fængselsbetjent vurderet til at være det farligste job herhjemme, efterfulgt af jobbet som stilladsarbejder. Jobbet som stilladsarbejder er fysisk farligt og kan resultere i fatale skader men også stor almen slitage, der kan give rygproblemer og meget andet, der kan føre til en dårlig livskvalitet og kortere levealder. Jobbet som fængselsbetjent derimod er psykisk hårdt, fordi de oplever mange trusler og brutalitet på arbejdspladen, der kan føre til stress og andre psykiske sygdomme. Det forkerte job kan betyde mange besøg hos din lokale fysioterapeut.
Spis mindre
VI kender alle sammen følelsen af at være overmæt og have spist alt for meget. Folk der stopper, før de er overmæt, og blot spiser til de ikke føler sult mere, lever længere end folk der overspiser.
Bliv bedre til at håndtere nedture
Livet byder generelt på op- og nedture. Vi kender alle dem, der møder udfordringer på sin vej og bliver slået ud af det. Bliver man bedre til at rejse sig igen, og se fremad bliver man også et gladere menneske.
Er du kvinde, så tjek dine bryster ofte for knuder
Brystkræft rammer hver 10. Kvinde, og jo hurtigere man opdager det, jo større er chancen for at blive helbredt. Så tjek dine bryster oftere for knuder, hvis du er kvinde, og tag imod mammografiscreening, når de tilbydes.
Am din baby
Der er mange gode grunde til at amme sit barn i stedet for at give flaske. Dit barn får en masse gode antistoffer fra dig af og børn der er blevet fuldammet de første seks måneder af deres liv har lavere risiko for at blive ramt af infektioner og andre sygdomme. Derudover har du som mor også en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Dette er blot nogle af de sundhedsmæssige fordele, så kan man amme sit barn, bør man gøre det.
Tal til dig selv
Start morgenen med at sige til dig selv, at det nok skal blive en god dag. At praktisere positiv peptalk til sig selv er en god metode til at højne positiviteten og gøre dagen god. Og jo gladere du er, des bedre og længere liv lever du.
Syng i badet hver dag
Folk der synger i badet hver morgen forebygger stress og depression ifølge en amerikansk undersøgelse.
Bo i byen
Ifølge Wall-Street Journal lever folk, der bor i byen, længere end folk der bor på landet. Det hænger sammen med, at de folk, der bor i byen har en tendens til at ryge mindre og færre er overvægtige.
Se godt ud
En undersøgelse fra Waterloo Universitet har vist, at folk der er blevet kategoriseret som særdeles attraktive lever 7 år længere, end folk, der ikke er blevet kategoriseret som attraktive.
Bevar motivation gennem livet
Folk der er motiverede, engagerede og livslystne hele livet har en tendens til at leve længere.
Svømning er godt
Al motion er godt for dit helbred men især svømning har vist sig at være ekstra godt, hvis man vil have et langt liv. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i International Journal of Aquatic Education and Research, så nedsatte svømning risikoen for at dø med hele 50 pct. i forhold til løb og cykling.
Brug hovedet
Hjernegymnastik har også vist sig at være sundt og kan forøge din levealder.
Tag karbad
Det er vigtigt at få afstresset fra den travle hverdag. Tag dig et karbad eller to om ugen.
Har du ikke et karbad så har de gode priser hos Lavprisvvs.dk. Tag også et kik på vvsochbad.se da de tit har ekstra gode priser i sverige.
Hav en ung mor
Det er godt nok ikke så meget, man kan gøre selv, men skal man have børn, kan det have betydning for dem. Ifølge et studie fra Chicago Universitet så er der dobbelt så stor sandsynlighed for at du bliver 100 år gammel, hvis din mor var under 25 år gammel, da hun fik dig.
Sund vægt som teenager
Undersøgelser har vist, at de teenagere, der har haft en sund vægt igennem deres teenageår har langt lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes som voksne.
Hav stærke benmuskler
Folk med stærke benmuskler har bedre balance og har mere fleksible led. Det er især en fordel, når man bliver ældre, idet man ikke er ligeså tilbøjelig til at falde og slå sig. Mange ældre mennesker falder, brækker hoften eller andet. Det tager lang tid at hele i den alder, og nogle ældre kan endda dø af skaderne og den forringede livskvalitet, det giver. Så gør løb og cykling til at god vane.
Spis lilla
Lilla fødevarer har vist sig at indeholde en masse flavanoider. Det er nogle kemiske stoffer, der virker på samme måde som antioxidanter og vitaminer, og de har vist sig at forebygge kræft og åreforkalkning. Jo stærkere farven er, des bedre. Rødbede, blåbær, kirsebær, auberginer og mange andre er frugt og grøntsager, der er fyldt med de her gode stoffer.
Hav gode venner
Er man social og har man gode tætte venner, som man hygger sig mere, har forskning fra Cedar Crest College vist, at man nedsætter risikoen for at blive ramt af stress. Stress har vist sig at forkorte ens levealder med 4-8 år!
Hav sunde venner
Hvis dine venner har dårlige vaner, er overvægtige eller lignende, er der en større risiko for, at du selv tillægger dig de samme vaner. Modsat er det motiverende for én, hvis ens venner er sunde og har en god livsstil.
Drop hushjælpen
Måske er det rart at få folk til at komme og gøre rent for én, men hvis man selv bruger en times tid på rengøringen forbrænder man omkring 280 kalorier, og risikoen for overvægt og de dertil relaterede sygdomme daler drastisk.
Tro på noget
Forskning har vist at religiøse mennesker lever længere end folk, der ikke tror på noget.
Meditation
Meditation er effektivt, når det kommer til at håndtere stress og situationer, der går én på i hverdagene. Mange mennesker der mediterer bliver mere afslappede og glade, da de får bearbejdet deres indtryk og problemer via meditation.
.
Gå i kirke en gang om ugen
Hvis du samtidig går i kirke, moske eller lignende en gang om ugen, viser undersøgelser også, at man har det bedre med sig selv og sit liv.
Brug masser af solcreme
I dag synes folk at det er flot at være brun. Det kræver dog for os hvide danskere, at vi opholder os i solen i længere tid, og det kan altså være skadeligt og give hudkræft. Bruger du masser af solcreme, får du stadig farve, og du får knap så mange skadelige UV-stråler.
Hjælp andre
Hvis du hjælper andre mennesker, får du det ikke blot godt med dig selv. En undersøgelse fra USA viser at frivillige lever længere tid end andre, og de får ikke ligeså hyppigt depression heller.
Kig på din familie
Sæt dig ned og tegn et familietræ, hvor du lister sygdomme op. Er der sygdomme, der går igen? Hjerteproblemer, diabetes eller andet. Det kan godt betale sig at kigge på sin familie, for nogle sygdomme er genetisk betinget. Kan du se, at mange lider af for højt blodtryk, så gå en ekstra gang til lægen i ny og næ og får tjekket blodtrykket. Er du disponeret over for nogle sygdomme, så vær ekstra omhyggelig med at forebygge præcis disse.
Få en genetisk test
I forlængelse af forrige råd, kan du endda gå så vidt i dag, at du kan betale for at få foretaget en genetisk test, hvor du efterfølgende får svar tilbage på, hvilke sygdomme du er disponeret for.
Kend de syv tegn på kræft
Der har for nylig været stor fokus på de syv tegn på kræft i medierne. Tegn som alt for mange mennesker ikke kender. Lær dem at kende, og gå til lægen i tide. Næsten en kvart million mennesker lever med kræft og er du under 75 er risikoen for at få kræft ca. 30 pct. Derfor er det uhyre vigtigt at reagere hurtigt. De syv tegn indebærer at holde øje med:
Afføring, uforklarlig blødning, modermærker, hoste, knuder, synkebesvær og pludselig vægttab. Lær dem at kende, og du kan forhøje chancen for helbredelse, hvis du skulle rammes af kræft en dag.